Seriefodbold: Rasmus Brasch stopper som træner i IF Midtdjurs

IFM Fodbold er på trænerjagt for at finde afløseren for Rasmus Brasch. Jonas ’Joe’ Simonsen er klar til at fortsætte som spillende assistent.

Artiklens øverste billede
Billedtekst: 24-årige Rasmus Brasch stopper som spillende cheftræner i IF Midtdjurs efter to år. Han vil give sit skadede knæ ro og træne sig op til at gennemføre den klassiske triatlondistance. Arkivfoto 

IF Midtdjurs’ fodboldafdeling har smidt snøren ud efter en ny cheftræner for klubbens bedste hold i Serie 3.

»Rasmus Brasch stopper efter eget ønske som cheftræner for seniortruppen, når hans kontrakt udløber ved årsskiftet,« fortæller fodboldformand Charlotte Dalby, IFM Fodbold i Ryomgård. Rasmus Brasch har haft ansvaret for seniortruppen gennem to år og stået i spidsen for holdet i fire sæsoner. Han ønsker nu at bruge tiden på at genoptræne sit dårlige knæ og gennemføre den klassiske triatlondistance.

Vi siger tak til Rasmus for to år, hvor både fremmødet og træningskvaliteten blev hævet. Desværre lykkedes det ikke at sikre den håbede oprykning til Serie 2 i foråret 2021, hvor det ellers længe så ud til, at vil ville sikre os førstepladsen,

Charlotte Dalby, fodboldformand i IF Midtdjurs

»Vi siger tak til Rasmus for to år, hvor både fremmødet og træningskvaliteten blev hævet. Desværre lykkedes det ikke at sikre den håbede oprykning til Serie 2 i foråret 2021, hvor det ellers længe så ud til, at vil ville sikre os førstepladsen,« siger Charlotte Dalby om ’det forsømte forår’, hvor Auning IF endte med at snuppe førstepladsen og den direkte oprykning. I stedet måtte IF Midtdjurs ud i play off spil og tabte den afgørende kamp til HOG Hinnerup, som efter dette efterår i øvrigt er rykket op i Serie 1.

I sommerpausen mistede truppen 4-5 stamspillere på førsteholdet. Spillere som Anel Alagic, Emil Ring Kristensen og Søren Thode Fogh fandt nye klubber at spille i. Men alligevel formåede Brasch & co. i efteråret at gennemføre en godkendt sæson, som blev afsluttet på fornem vis på Aastrup Stadion med en 2-0 sejr over oprykningskandidaterne fra Aastrup/Hammelev IF.

Ekstern bistand

Det vakte en del opsigt, da IF Midtdjurs i efteråret 2019 kunne præsentere den dengang kun 22-årige Rasmus Brasch som ny spillende cheftræner. Rasmus Brasch var en lovende forsvarsspiller i FC Djursland og var i en periode anfører på holdet, som spillede i Danmarksserien.

Men Rasmus Brasch lod sig lokke tilbage til barndomsklubben IF Midtdjurs som afløser for Jesper Bager og var udset til at stå i spidsen for holdet på både træningsbanen og i kamp. Den første sæson blev dog ødelagt af corona nedlukningen, og Rasmus Brasch’ knæ var især i de første sæsoner for medtaget til at han kun give den fuld gas på banen.

Sammen med sin assistenttræner Jonas ’Joe’ Simonsen udgjorde Rasmus Brasch et bomstærkt og rutineret midterforsvar, men begge de to fysisk stærke forsvarsspillere kunne også blive skubbet frem på midtbanen eller helt i front som targetman, når kampene skulle afgøres.

Hvem der skal tage over efter Rasmus Brasch er endnu uafklaret. Fodboldbestyrelsen trækker på ekstern bistand til at løse opgaven.

Assistenttræner Jonas ’Joe’ Simonsen ønsker ikke for nuværende at overtage ansvaret for holdet grundet hensynet til sin familie, men fortsætter gerne i sin nuværende rolle.

»Der bliver arbejdet på at finde en løsning, der kan udvikle truppen yderligere og stå i spidsen for fremdrift – herunder oprykning til Serie 2 – inden for en kort årrække,« siger Charlotte Dalby. Bestyrelsen skal også have besat rollerne som teamkoordinator og holdleder.

2. holdet rykker op

Andetholdet, som rykker op fra Serie 5 til Serie 4, siger farvel til Mads Bojer Simonsen som den ene halvdel af trænerduoen.

»Mads har familie med to små børn at tage hensyn til, men han er absolut ikke færdig med IFM Fodbold ud i fremtiden. Vi er Mads en stor tak skyldig for indsatsen i 2021,« siger Charlotte Dalby. Hans medtræner, Jens Jonathan Andreassen, fortsætter også i 2022 med andetholdet, og det bliver med Brian Knudsen, Kolind, som assistent. Brian Knudsen har erfaring som ungdomstræner på forskellige niveauer, og både han og Jens Jonathan Andreassen vil være at finde på træningsbanen en gang om ugen, når træningen begynder igen.

»Det er med stort engagement lykkedes Mads og Jens Jonathan at samle andetholdet til samtlige kampe og med en oprykning til følge,« siger Charlotte Dalby

Serie 6 rækken er historie, når 2021 bliver til 2022. Den skrottes simpelthen af DBU Jylland.

Det betyder, at tredjeholdet efter nytår bliver tilmeldt en 8-mandsrække med Jacob Moth som holdsamler.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.