Seriefodbold: Erfaren træner tager over i IFM Fodbold

Claus Buchtrup Svenningsen fra Rønde afløser Rasmus Brasch som cheftræner for IF Midtdjurs' herreseniorer i Serie 3.

Artiklens øverste billede
Claus Buchtrup Svenningsen fra Rønde har lavet en foreløbig etårig aftale om at træne IF Midtdjurs herrer i Serie 3. Arkivfoto: Martin Schultz

Det bliver en erfaren og fagligt stærk træner, som 1. januar overtager det ledige trænersæde i IF Midtdjurs efter unge Rasmus Brasch, som efter eget ønske er stoppet efter to år i spidsen for IFM’s bedste fodboldherrer. Afløseren bliver nemlig Claus Buchtrup Svenningsen fra Rønde, som netop er stoppet efter seks år som cheftræner for Auning IF. Her overtog han holdet i Serie 2 og nåede at rykke ned to gange til Serie 4, men kunne alligevel aflevere et Serie 2 hold til sin efterfølger Dennis Holdgaard. Det lykkedes nemlig Claus Buchtrup Svenningsen at føre Auning IF tilbage til Serie 2, hvor det også lykkedes at klare frisag og udløse fornyet billet til Serie 2 i den netop overståede sæson. Auning IF’s oprykning til Serie 2 i foråret skete i øvrigt i skarp konkurrence med netop IF Midtdjurs, så Claus Buchtrup Svenningsen kender udmærket sin nye klub.

Claus Buchtrup Svenningsen har tidligere været mangeårig træner i VIK i Aarhus for både herrer og damer. Han trænede VIK’s bedste herrehold i Jyllandsserien, ligesom han siden var træner for klubbens damer i landets næstbedste række. VIK fusionerede senere med Skovbakken til VSK.

»Vi har haft en god samtale med Claus Buchtrup Svenningsen og efter, at begge parter havde overvejet situationen og betingelserne, fik vi lavet en aftale for hele 2022,« siger fodboldformand Charlotte Dalby, IF Midtdjurs Fodbold.

Passer til IF Midtdjurs

»Vores nye cheftræner er tydeligvis ambitiøs og ser frem til at komme i gang på træningsbanen. Han glæder sig over vores fremragende træningsforhold med egen kunstgræsbane og de muligheder, som det giver for at træne på alle tidspunkter af året. Han passer temperamentsmæssigt til en klub som vores, hvor vigtigheden af at træne intenst og have det hyggeligt sammen i omklædningsrummet efter træning og kampe er vigtig,” siger Charlotte Dalby.

Den tidligere træner Rasmus Brasch havde været spillende træner og stoppede for at skåne sit knæ og træne sig til at gennemføre triatlon disciplinen. Flere træneremner har været inde over i IFM’s trænerjagt, men i slutfasen var der enighed om at pege på Claus Buchtrup Svenningsen.

Vi tror på, at den talentfulde trup i 2022 tager hoppet en række op til Serie 2 samtidig med, at vi kan fastholde vores nyoprykkede andethold i Serie 4,

Charlotte Dalby, IFM Fodboldformand

Han er til daglig lærer på Rønde Skole, hvor han primært arbejder i 10. klassecentret. På Rønde Skole står han også i spidsen for drenge skoleholdet, og han har også trænet ungdomshold i TRIF. Han begyndte som lærer i Rønde i 2009, hvor han også bor med sin familie. Tidligere har han været lærer på Næshøjskolen i Aarhus.

Rasmus Brasch har i øvrigt lovet, at hans spillercertifikat forbliver i IF Midtdjurs, så der vil kunne trækkes på hans evner på banen i 2022.

Gode muligheder for fremdrift

Med en seniortrup med mange unge spillere passer Claus Buchtrup Svenningsen med sin faglighed og daglige omgang med unge mennesker særdeles godt til den trænerprofil, som IF Midtdjurs Fodbold har opstillet.

”Vi tror på, at den talentfulde trup i 2022 tager hoppet en række op til Serie 2 samtidig med, at vi kan fastholde vores nyoprykkede andethold i Serie 4,” siger Charlotte Dalby.

Formanden understreger, at der i de kommende måneder vil blive gjort en stor indsats for at gøre truppen konkurrencedygtig og motivere nogle af de spillere, som tidligere har spillet i IF Midtdjurs, til at vende hjem til Ryomgård.

”Vi har en 5-6 navne på blokken. Ligesom vi arbejder på at få en tidligere IF Midtdjurs spiller med erfaring fra øverste niveau i Danmark til at hjælpe et ungt hold til succes i 2022,” siger Charlotte Dalby.

Claus Buchtrup Svenningsen vil få kompetent sparring og støtte fra den hidtidige spillende assistenttræner, rutinerede Jonas Simonsen, til førsteholdet i Serie 3, og Jens Jonathan Andreassen og Brian Knudsen til andetholdet i Serie 4.

Jacob Moth tager sig af tredjeholdet som skal spille 8-mands i 2022, fordi Serie 6 er udgået som række. Endvidere fortsætter de to oldboyshold, hvor de slap i 2021.

Nytårsappellen er planlagt til søndag 30. januar kl. 11.00.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.