KPI nede i kulkælderen fredag - men DJØF'ernes regneark gik i sort søndag

Alt så sort ud for Kolind-Perstrup IF efter 3-1 nederlag til Aarhus Black Vipers. Men bundholdet hjalp KPI videre til playoff kamp.

Artiklens øverste billede
Den spillende træner Mikkel Damgaard Møller Jensen talte med store bogstaver i pausen, da KPI tabte med 3-1 til Aarhus Black Vipers. Men der skulle en hjælpende fod til fra HOG Hinnerup for at Kolind-Perstrup IF fik en playoff chance for at overleve i Serie 1. Arkivfoto

Der var nærmest begravelsesstemning og gravøl i KPI’s omklædningsrum fredag aften. Kolind-Perstrup IF havde nemlig tabt den sidste turneringskamp med 3-1 til Aarhus Black Vipers på kunstgræsbanen i Vejlby/Risskov Centret, og alle forventede, at det betød direkte nedrykning til Serie 2. Ingen troede på, at bundholdet HOG Hinnerup om søndagen på udebane kunne slå IFSK i et regulært bundopgør. Med en sejr ville IFSK, en klub af statskundskabsstuderende ved Aarhus Universitet, lige netop kante sig forbi Kolind-Perstrup IF og sikre sig playoff chancen for at undgå nedrykning.¨

»Der var ikke mange der troede på, at vi kunne undgå direkte nedrykning. HOG Hinnerup havde ikke noget som helst at spille for, så det var en kæmpe overraskelse, at bundholdet vandt med 2-1. Nu skal vi spille playoff kamp mod enten Vivild IF eller TST (den første playoff kamp spilles tirsdag aften i Vivild, red.), så vi fik travlt med at sikre os, at vores spillere er klar til at spille den kamp,« siger Jesper Friis Jensen, som sammen med sin spillende medtræner Mikkel Damgaard Møller Jensen står i spidsen får Kolind-Perstrup IF’s hold.

Kampen mellem IFSK og HOG Hinnerup blev spillet søndag eftermiddag i Aarhus. Hjemmeholdet kom foran 1-0 i 1. halvleg, men på to mål af Hugo Haraldsson indenfor kampens sidste 10 minutter vendte bundholdet kampen på hovedet og sendte de fremtidige DJØF’ere direkte ned i Serie 2.

Stressende start

»Vi havde en god snak i omklædningsrummet før vi gik på banen. Vi var oppe imod en god modstander, som kunne sikre sig en playoff kamp om oprykning ved at slå os, så de havde noget at kæmpe for,« fortæller Jesper Friis Jensen.

Og gæsterne fra Kolind fik den dårligst tænkelige start. Aarhus Black Vipers kom foran på et flot mål efter bare tre minutters spil, da Jeppe Aarhus Nielsen uden for feltet flugtede en bold højt henover KPI-målmand André Tonnesen i det ene hjørne af målet.

»De følgende minutter var ret stressede og vi kæmpede for at holde os inde i kampen. André Tonnesen leverede fine redninger, og efter en halv times spil havde vi et par muligheder og Jakob Degn Larsen fik blokeret et skud en meter fra stregen. Kampen var stadig åben. Vipers var ovenpå, men vi kom bedre med,« siger Jesper Friis Jensen.

Men fem minutter før pausen strammede de ’sorte snoge’ dog grebet om gæsterne, da et fint gennemspillet angreb resulterede i et indlæg, som Frederik Danielsen kunne heade i mål uden chance for André Tonnesen.

Nu skal vi have samlet tropperne og tager en træning mere torsdag. Vi kommer til at stille op i den stærkest mulige opstilling.

Jesper Friis Jensen fra KPI-staben


Talte højt i pausen

I pausen talte den spillende træner Mikkel Damgaard Møller Jensen med store bogstaver til spillerne.

»Mikkel talte rigtig højt og bad spillerne se sig selv i øjnene. Vi havde for meget respekt for modstanderen og troede ikke på det. Vi kom bedre med efter pausen og kampen blev mere lige,« fortæller Jesper Friis Jensen.

Aarhus Black Vipers fik et gult kort for et skub i brystet efter en duel, og Kolind-Perstrup IF kom i overtal i 10 minutter.

»Vi fik skabt et overtag, var mere på bolden og skubbede den godt rundt. Efter godt et kvarter slog Nicolaj Christensen et indadskruet frispark ind i feltet. Andreas Bruus Mikkel snittede bolden og Kasper Holm Hansen headede bolden det sidste stykke i mål,« fortæller Jesper Friis Jensen.

Men bolden var knap givet op, da Vipers spillede sig ud af KPI’s pres og løb kontra og kunne score til 3-1 ved den bagerste stolpe.

»Vi var tre mand og målmanden hjemme og havde mange muligheder for at afvise angrebet. Set udefra var det et flot mål, men jeg var ikke tilfreds med vores forsvar. De sidste 20 minutter prøvede vi at skabe muligheder, men det forblev lige ved og næsten. Aarhus Black Vipers havde en oprykning at spille for og var et supermotiveret hold. Målmand André Tonnesen var klart vores bedste spiller med mange gode redninger og indgreb.«

Men med HOG Hinnerups overraskende sejr over IFSK søndag fik Kolind-Perstrup IF en ny chance.

»Nu skal vi have samlet tropperne og tager en træning mere torsdag. Vi kommer til at stille op i den stærkest mulige opstilling,« slutter Jesper Friis Jensen. Det betyder, at skoledrengen Alexander Thomsen på 16 er i spil til holdet.

KPI’s kamp mod vinderen af kampen mellem Vivild IF og TST er foreløbig programsat til lørdag kl. 14.00 på Kolind Park af JBU. Men kampen kan først aftales endeligt, når vinderen af det første playoff opgør er fundet tirsdag aften.





Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.