Tenniskamp varede 25-timer i Ebeltoft

I anledning af klubbens 100-års jubilæum spillede medlemmerne tennis i 100 kvarter.

Artiklens øverste billede

Ebeltoft Tennisklub fejrer 100 års jubilæum i år, og klubben har markeret begivenheden med flere arrangementer. Et af dem var 100 kvarters kampen, som startede fredag 8. juli kl. 15 og sluttede lørdag 9. juli kl. 16.

Der var opbakning fra cirka 40 spillere, som primært spillede double. Der blev afviklet én single kamp.

25 timer

Turneringens spillere blev inddelt i et grønt og et gult hold, og så gjaldt det ellers om at få vundet så mange sæt og partier som overhovedet muligt i løbet af de 100 kvarterer, i alt 25 timer. Når tiden var gået, og de næste hold skulle på banen, så overtog de scoren i det ikke-færdigspillede sæt, spillede det færdigt og fortsatte frem til deres tid udløb.

Vi lykkedes med opgaven, måske fordi vi spillede 25 timer og de nøjedes med 11 timer

Marianne Gudmann, formand Ebeltoft Tennisklub

Ambitionen var at slå John Isner og Nicolas Mahuts rekordlange Wimbledonkamp fra 2010, hvor de afsluttede kampen i 5. sæt med cifrene 70-68.

»Vi lykkedes med opgaven, måske fordi vi spillede 25 timer og de nøjedes med 11 timer,« siger Marianne Gudmann, formand i Ebeltoft Tennisklub.

»Vi nåede at spille 37 sæt, fordelt på i alt 351 partier. Længste parti tog over 20 minutter, og til stor ærgelse for den stakkels servende, tabte hun partiet efter mange anstrengelser. Gult hold vandt kampen 20-17.«

Solopgang og fuglefløjt

Bestyrelsen var spændte på, om natte-timerne kunne blive fyldt ud med kampe. Det holdt lidt hårdt, men lykkedes til sidst. Fire gæve herrer spillede fra kl. 02-04, inden de blev afløst af tre bestyrelsesmedlemmer og den enes bedre halvdel. De spillede fra 04-06 og nød fuglenes fløjt, imens solen stod op og brød igennem skyerne.

»Det blev en dejlig start på lørdagen,« konkluderer Marianne Gudmann.

Bestyrelsen havde sørget for, at alle deltagerne kunne grille en pølse efter strabadserne, og køleskabet var fyldt godt op med drikkevarer til selvforsyning.

Til de morgenfriske blev der hentet morgenbrød og basser. Hele arrangementet sluttede med at bestyrelsen spillede den sidste time, og så var der køligt rosévin, kolde øl og vand samt chips og pølser til de mange fremmødte, inden bestyrelsen takkede for den flotte opbakning.

»Der var en hyggelig stemning under hele arrangementet. En skøn blanding af alvor og plads til grin og heppen på modstanderholdet.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.