Auning har to ungersvende med masser af power tilbage i folden

Auning IF forudser en svær kamp mod KPI’s nedrykkere i i lørdagens premiere i Serie 2 på Kolind Park. William Loft og Sebastian Sørensen er tilbage efter ophold i FC Djursland.

Artiklens øverste billede
Premiere i Serie 2 med gensyn på Kolind Park. Dennis Holdgaard (tv) og Mikkel Damgaard Møller Jensen var trænerteam i KPI indtil årsskiftet. Nu er de på hver sit hold, når Kolind-Perstrup IF og Auning IF mødes på Kolind Park lørdag kl. 16.00. Arkivfoto

Auning IF’s træner Dennis Holdgaard vender tilbage til kendte græsgange, når han lørdag kl. 16.00 er tilbage på Kolind Park. Denne gang dog i spidsen for sin barndomsklub Auning IF, efter at han ved årsskiftet siden forlod Kolind-Perstrup IF efter tre år som cheftræner og afleverede de orange som Djurslands eneste hold i Serie 1.

Men Kolind-Perstrup IF klarede ikke skærene under de to unge trænere Jesper Friis Jensen og Mikkel Damgaard Møller Jensen og måtte efter et play off nederlag til tst Fodbold før sommerferien ned i Serie 2.

»Jeg betragter Kolind-Perstrup IF, Vivild IF og Skødstrup SF som favoritter i Serie 2. Vi går ikke efter oprykning, men efter at stabilisere os i rækken. Vi er stadig i gang med at bygge på. Jeg tør heller ikke love en Top 4 placering, for de lokale hold ser stærke ud, men vi går efter at holde os væk fra bundplaceringerne,« siger Dennis Holdgaard.


I foråret var Auning IF blevet placeret i en Viborg-kreds. Derfor blev det ikke til de forventede lokalopgør mod Nørager B og Vivild IF med mange tilskuere på lægterne, men ture til Viborg, Bjerringbro og Aars og kun naboerne fra AH 2012 som eneste lokale modstander.

»Det ser ud til, at efterårets række er bedre besat end i foråret. Det bliver en tættere pulje, hvor der skal kæmpes i hver kamp. Men det er meget sjovere at spille mod lokale hold end et hold fra Viborg, og derfor ser vi rigtig meget frem til kampene i efteråret.«

William og Sebastian er to dygtige spillere, som stadig er U19 spillere, men som helt sikkert kan forstærke vores offensiv.

Dennis Holdgaard, Auning cheftræner

Spiller med målnæse

Da Dennis Holdgaard vendte tilbage til Auning IF som cheftræner var projektet at implementere et generationsskifte, som allerede var sat i gang af hans forgænger Claus Buchtrup Svenningsen. Og Dennis Holdgaard gik målrettet efter at få unge spillere af egen avl spillet ind på holdet, samtidig med at de rutinerede spillere blev holdt skarpe. Projektet lykkedes, og Auning IF fik høstet point nok til at slutte komfortabelt i midterfeltet på en 5. plads i foråret.

Da træningen startede efter sommerferien, kunne Dennis Holdgaard med glæde notere sig, at de to U19 spillere William Loft og Sebastian Sørensen var vendt tilbage til Auning IF efter ophold i FC Djursland, hvor de to var med til vinde U19 Liga 1 og sluttede sæsonen med at blive Jysk-Fynske Mestre. William Loft scorede to mål i 3-2 sejren over Tarup/Paarup IF.

»William og Sebastian er to dygtige spillere, som stadig er U19 spillere, men som helt sikkert kan forstærke vores offensiv. William er en spiller, som har fart i fødderne og som ved hvor målet står. Han har det man kalder målnæse. Sebastian er en dygtig kantspiller, og de er blevet bedre af at spille i FC Djursland, men kan begge blive endnu bedre,« siger Dennis Holdgaard om sine to nye offensive trumfer.

Truppen intakt

Ellers har Dennis Holdgaard sin trup fra foråret intakt, så med tilgangen fra FC Djursland er truppen blevet bredere. Dennis Holdgaard kan også glæde sig over, at spillere, som var ude i foråret med alvorlige skader, er på vej tilbage. Både Ronni ‘Tordenstøvle’ Jeppesen, Simon Damgaard og Andreas Dahl Andersen er ved at være klar til at træne med.

Auning IF har spillet mod Nørager B til Nøragers sommerfest og tabte med 4-0 i en sommerkamp med en blandet trup. Til Vivilds sommerfest blev der spillet en træningskamp mod Vivild IF.

»Den kamp endte 2-2. Simon Vest scorede begge vores mål,« fortykker Dennis Holdgaard.

Lørdag kl. 16.00 er det alvor på Kolind Park, hvor Auning IF gæster Kolind-Perstrup IF, som er nedrykker fra Serie 1 og i sommerferien har mistet angrebsprofilen Martin Holm Hansen til FC Djursland. Allerede tirsdag kl.19.00 er der højspændt lokalopgør mod Vivild IF på Langhøj Idrætscenter.

»Vi får en relativ hård start mod Kolind-Perstrup IF og Vivild IF, som jeg ser som favoritter i rækken,« slutter Dennis Holdgaard.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.