Seriefodbold: Tørre vestjyske tæsk til TRIF

TRIF kom ned på jorden og tabte med 3-0 til effektive Ringkøbing IF i Jyllandsserien 2.

Artiklens øverste billede
De to ungersvende Bastian Smedegaard (tv) og Cilas Rye Brandt Martinsen (th) var begge med, da TRIF tabte med 3-0 til Ringkøbing IF. Arkivfoto

Det blev endnu en lang bustur til TRIF på en hverdagsaften, da holdet fra Rønde onsdag aften skulle spille den udsatte premierekamp mod Ringkøbing IF på Green Arena i Ringkøbing. Og turen hjem blev også lang, for TRIF fik tørre tæsk og tabte med 3-0 efter 2-0 ved pausen.

Og selvom TRIF er godt kørende hjemme i Rønde med relativ ny kunstgræsbane og fine forhold i det potente Rønde Idrætscenter, så blev cheftræner Martin Hornbæk Nielsen og hans udvalgte flok imponeret over forholdene på Green Arena i Ringkøbing.

»Vi spillede på klubbens stadion og Ringkøbing IF har fantastiske forhold. Det var et stadion med tribune og det mest lækre græstæppe,« fortæller Martin Hornbæk Nielsen om mødet med den opbakning det lokale idrætsliv møder i en kommune som Ringkøbing. Klubbens førstehold ligger i spidsen af Danmarksserien med ambitioner om tilbagevenden til divisionsfodbold, og al fokus lå for tiden på pokalkampen onsdag aften, hvor klubbens Danmarksseriehold møder AC Horsens fra Superligaen i DBU’s pokalturnering.


Varm velkomst

Og TRIF fik en varm velkomst på den lækre grønsvær, for hjemmeholdet bragte sig allerede efter seks minutters spil foran med 1-0.

»Det var ærgerligt og unødvendigt. Vi var klar, men lavede et dumt frispark på kanten af feltet. Bolden blev sparket hårdt mod mål, hvor Mikkel Melgaard snittede bolden, så den snød Hjalte Holm Baarstrøm i TRIF’s mål,« siger Martin Hornbæk Nielsen.

TRIF kom godt med i kampen og havde gode chancer ved Frederik Ougaard og Bastian Smedegaard, men Ringkøbing IF var ‘møgfarlige’ på omstillingerne.

Ikke minde hjemmeholdets dobbelte målscorer Peter Siggaard Buelund voldte gæsterne problemer, og det var også Buelund, som scorede til 2-0 i det 37.min.

»Vi fik et indkast omkring midten af banen, som blev kastet ind til Noah Overgaard. Men Ringkøbing IF erobrede bolden og kørte hurtigt den anden vej. Det var rigtig ærgerligt, for vi var godt med i kampen,« siger Martin Hornbæk Nielsen.

Vi var kørt hjemmefra kl. 15.30 og samlede syv spillere op i Aarhus. Vi var tilbage i Rønde kl. 23.40.

TRIF træner Martin Hornbæk Nielsen


Målmand brillerede

»I pausen snakkede vi om, at vi i momenter manglede en snært i vores tacklinger og duellerne, og at vi skulle følge de principper vi var enige om at spille efter. Vi var lidt nede og bagud 2-0, så vi skulle satse mere, men hele tiden passe på deres meget farlige omstillinger,« siger Martin Hornbæk Nielsen.

Hjemmeholdet var dog fortsat farligst, men TRIF’s målmand Hjalte Holm Baarstrøm brillerede med gode redninger og afværgede blandt andet friløbere mod hans mål. Jens Bisgaard Amstrup og indskiftede Cilas Rye Brandt Martinsen fik begge gult kort og måtte ud i hver ti minutter, og TRIF kom i undertal i de sidste tyve minutter.

»Ringkøbing IF scorede til 3-0 på endnu en omstilling sidst i kampen. Humøret var lidt klemt i omklædningsrummet, men nu skal vi rejse os, når vi lørdag møder Helsted Fremad på hjemmebane,« siger Martin Hornbæk Nielsen.


Lang bustur

»Det blev en lang tur hjem, men heldigvis kunne vi se FCK’s champions League kvalifikationskamp i bussen. Vi var kørt hjemmefra kl. 15.30 og samlede syv spillere op i Aarhus. Vi var tilbage i Rønde kl. 23.40,« fortæller Martin Hornbæk Nielsen.

Mikkel Melgaard var blevet rask og tilbage i midterforsvaret. Frederik Grotkjær Zacho måtte melde afbud på grund af sygdom. Asbjørn Skaarup Bendtsen, Cilas Rye Brandt Martinsen og Mathias Sax var med på bænken og fik alle indhop i 2. halvleg. Det lysner for de skadede stamspillere August Hog Laursen og Frederik Primtal Gertsen, som begge er tilbage på træningsbanen.

Kampen mod Helsted Fremad IF spilles lørdag kl. 13.30 på PR Park i Rønde. Helsted Fremad IF har ført lidt af en elevatortilværelse i de seneste sæsoner og er oprykker fra Serie 1. TRIF har før mødt Helsted Fremad IF.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.