Auning IF’s unge betaler dyre lærepenge

Auning IF håbede at kunne matche Christiansbjerg IF, men tabte hjemmekampen med 4-0 til aarhusianerne.

Artiklens øverste billede
Den unge kantspiller Daniel Krause fik sin debut, da han blev skiftet ind i 2. halvleg i Auning IF’s 4-0 nederlag til Christiansbjerg IF. Han satte et optimistisk aftryk på kampen og fik tildelt fidusen af sine medspillere. Privatfoto

Det er gået op og ned for Auning IF i Serie 2 i denne sæson, og lørdagens hjemmekamp mod Christiansbjerg IF endte med endnu et eftertrykkeligt nederlag på 4-0 efter 3-0 efter pausen.

»Vi er ved at bygge et nyt hold op med unge spillere og det er dejligt med så meget ungdommeligt gåpåmod. Men vi træffer ofte de forkerte beslutninger både fremad banen og i forsvaret, og derfor betaler vi dyre lærepenge. Så vi skal lære og arbejder på, at vi kan klare os med de unge spillere på holdet,« siger cheftræner Dennis Holdgaard.

Også i lørdagens kamp var der overvægt af unge spillere på Auning IF’s hold, og i 2. halvleg var der debut til endnu en af klubbens unge spillere. Daniel Krause kom ind på kanten i 2. halvleg og gjorde det så godt i sin første optræden på det bedste seniorhold, at han af sine kammerater fik tildelt fidusen efter kampen.

»Vi vidste, at det ville blive svært mod Christiansbjerg IF, så resultatet er ikke overraskende. Vi er ikke et tophold, men er i færd med at bygge op, og derfor må vi acceptere de udsving vi ser i vores præstationer,« siger Dennis Holdgaard.


Rigtig langt hjem

I kampen mod Christiansbjerg IF stillede Auning IF med et hold af overvejende unge spillere. Blandt de rutinerede spillere var Simon Vest og Ronni ‘Tordenstøvle’ Jeppesen ude med skader. Troels Bo Rasmussen var forhindret, og Anders Friis Laursen skal opereres for en gammel skade.

»Men vores projekt er at bygge et nyt hold op, og vi klarer os med de unge spillere,« siger Dennis Holdgaard.

»Vi var klar til at gi’ den en skalle og revanchere 4-1 nederlaget til Skødstrup SF. Christiansbjerg IF er et hold, vi bør kunne måle os med, så vi var opsatte på at få et godt resultat. Men vi kom hurtigt bagud efter at gæsterne slap igennem i et gennembrud, som vi burde have afvist. I første omgang parerede vores målmand Simon Bak Sloth Pedersen skuddet, men Christiansbjerg IF havde let ved at score på riposten,« fortæller Dennis Holdgaard.

»Det var en streg i regningen, men vi kløede på og overtog spil og chancer. Vi havde en stor mulighed før pausen, men Christiansbjerg IF løb kontra og bragte sig foran med 2-0. Det var et træls mål, men da vi i halvlegens sidste minut kom bagud med 3-0, var der rigtig langt hjem. Det mindede om kampen mod Skødstrup SF forleden, hvor vi også kom bagud med 3-0 lige før pausen.«

Når det går skidt, koster det mange mål. Men når det går godt, så spillere vil lige op med de bedste og matcher de andre hold i rækken.

Auning træner Dennis Holdgaard

Ung energi på banen

»Vi kom ud efter pausen og satsede på et hurtigt mål for at vende kampen. Vi troede på, at vi kunne nå et uafgjort resultat. Vi pressede på og havde mange muligheder. Men de unge spillere tager tit de forkerte beslutninger, så vi ikke får spillet chancerne større. Det skal vi lære af,« siger Dennis Holdgaard.

Efter 20 minutters spil blev Martin Gundersen sendt ud i 10 minutter med et gult kort efter at have revet en modstander i trøjen i en duel. Det udnyttede gæsterne til at bringe sig foran 4-0.

»Så blev det meget svært, og vi satte Sebastian Sørensen og debutanten Daniel Krause på banen for at få ny energi i vores spil. Vi var tæt på at score, men det forblev lige ved og næsten,« fortæller Dennis Holdgaard.

Hvis Auning IF havde vundet kampen, var holdet rykket op på en 4. plads i tabellen. Nu strøg Christiansbjerg IF forbi og sendte Auning IF ned på en 6. plads. Under stregen ligger oprykkerne fra Hornslet IF, som blev dukket med 5-2 af topholdet Vivild IF, og nedrykkerne Kolind-Perstrup IF, som har fået en forfærdelig start på efteråret og ligger sidst med nul point efter fem nederlag.

»Det er en tæt række, og efter næste lørdags kamp mod NB 93, Aarhus har vi mødt alle hold. Vi har et ungt hold, men vi frygter ikke nogen modstander. Når det går skidt, koster det mange mål. Men når det går godt, så spillere vil lige op med de bedste og matcher de andre hold i rækken. Vi må acceptere de udsving, men må omvendt også vise, at vi kan håndtere modgang. Vi er stadig fortrøstningsfulde og kører videre,« slutter Dennis Holdgaard. Kantspilleren Simon Rasmussen blev kåret til kampens fighter, mens Daniel Krause fik fidusen for sit gode indhop i sin debut.

Auning IF møder lørdag NB 93, Aarhus på Katrinebjergskolens bane i det nordlige Aarhus.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.