Danmarksserien: FC Djursland savet over af Viby IF

FC Djursland tabte med 7-2 til Viby IF og var chanceløs mod rækkens stærkeste offensiv.

Artiklens øverste billede
Malthe Lemming Engelund var med fra start for første gang i denne sæson og scorede FC Djurslands første mål i 7-2 nederlaget til Viby IF. Arkivfoto


FC Djursland led et knusende nederlag lørdag eftermiddag på Viby Stadion, da hjemmeholdet med en knivskarp offensiv satte gæsterne på plads med et 7-2 nederlag. Men måske var kampen gået anderledes, hvis FC Djursland i holdets bedste periode i begyndelsen af anden halvleg havde udlignet til 3-3. Men i stedet slog Viby IF grusomt kontra og udbyggede 3-2 føringen til slutresultatet 7-2.

»Vi kom rigtig godt ud til anden halvleg, og godt fem minutter ind i halvlegen reducerede Mikkel Sloth til 3-2. Og fem minutter efter havde Casper Stylsvig Bæksted en god afslutning, som Viby IF’s målmand lige netop fik slået på stolpen. Der var vi tæt på at udligne til 3-3, og det havde måske givet en hel anden kamp. Så det var virkelig stolpe ud for os,« siger FC Djurslands sportschef Nicolaj R. Poulsen.

Med den gode start på 2. halvleg genvandt FC Djursland modet og troen på egne evner, men Viby IF genvandt momentum og på et par omstillinger øgede hjemmeholdet sin føring til 5-2.

»Det var ikke fordi vi slog op i banen, men Viby IF havde virkelig momentum og har nok rækkens stærkeste og mest effektive offensiv. De er fysisk stærke i defensiven og kunne afvise os, og så angreb de med mange folk,« fortæller Nicolaj R. Poulsen.

»De to hold spillede med hver deres koncept. Vi vil gerne spille bolden fremad banen, men fik aldrig flyttet spillet op på Viby IF’s banehalvdel. Viby IF mosede bare frem ad banen og trykkede på.«

Sjældne gæster

FC Djursland måtte se bort fra Thorbjørn Friis Overgaard, som fik en skade i kampen mod AaB, og Janus Tranæs Didriksen, som blev skadet til træning. Malthe Lemming Engelund var tilbage i startopstillingen, og Kristian Alvarez Gertsen var klar igen efter barsel og blev skiftet ind i halvlegen.

Holdet stillede op i en 3-5-2 opstilling med Emil Birkedal Nielsen, Casper Stylsvig Bæksted og Christian Rytter Fløjborg i forsvarskæden foran Anders Emil Hjorth i målet. Fabian Korsgaard spillede på den defensive midtbane bag Sebastian Ring og Frederik Laursen med Mikkel Sloth og Nis Traulsen på kanterne. Helt fremme spillede Malthe Lemming Engelund som boldfast spilstation og Martin ‘Speedy’ Holm Hansen som angrebsraket. I pausen blev Lucas Bilstrup, Kristian Alvarez Gertsen og Frederik Borup Vogel skiftet ind, og senere i halvlegen blev Nichlas ‘Høffe’ Høpfner Hansen og Mikkel Leander Petersen sat på banen.

»Vi kom bagud med 3-0 i 1. halvleg. Vi forsøgte at organisere os, men havde svært ved at afvise Viby IF’s offensiv. Viby IF var stærk på returboldene, og vi havde svært ved at cleare deres bolde. Vi var sjældne gæster på Viby IF’s banehalvdel, mens hjemmeholdet havde momentum og moste løs.Vi fik reduceret til 3-1, da Malthe Lemming Engelund puttede bolden i det modsatte hjørne efter en standardsituation. Vi kom godt med i spillet før pausen,« siger Nicolaj R. Poulsen.

En lille massakre

Viby IF så ikke ret godt ud efter pausen, og FC Djursland fik mere tro på tingene efter Mikkel Sloths reducering til 3-2 og Casper Stylsvig Bæksteds afslutning, som blev slået på stolpen. Men Viby IF genvandt initiativet og løb FC Djursland over ende.

»Set over anden halvleg var det en lille massakre. Vi ramte ikke niveauet og dumpede i denne kamp. Der skal mere til for at få point i Danmarksserien. Vi er inde i en skudt stime og har tabt de sidste tre kampe med målscoren 3-12. Vi spiller som et oprykkerhold,« siger Nicolaj R. Poulsen.

»Mod Viby IF var vi oppe imod et voksent seniorhold. De var dygtigere end os. Vi er et ungt hold, og selvom vi også har rutinerede spillere, kan de ikke vende stimen.Vi skal arbejde hårdt. Vi træner fint som et hold, og det skal vi overføre til kampbanen. Der skal mere vildskab til. Men det skal nok komme. Vi havde også en svær periode i foråret,« slutter Nicolaj R. Poulsen.

Ligesom FC Djursland er Viby IF oprykker fra Jyllandsserien 1. Men forskellen er, at Viby IF efter syv kampe ligger nr. 2 med 13 point, mens FC Djursland er næstsidst med 4 point.

FC Djursland møder lørdag klokken 13 ASA på udebane på Koncenton Park i Aarhus.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.