Djursland: Er lokalfodbolden fortsat en kæmpestor lidenskab for de mange?

DBU Jylland kan ikke genkende billedet af et fodboldmiljø, hvor klubberne i et væk må trække hold fra turneringen, fordi de fattes spillere eller spillerne prioriterer sig selv over holdet. På Djursland har flere traditionsklubber måttet gå planken ud.

Artiklens øverste billede
IF Ådalen har formået at skabe en stor seniorafdeling. Til gengæld kniber det på ungdomssiden, hvor flere spillere fra området traditionelt tager til naboklubberne for at spille 11-mandsfodbold. Foto: Lars Norman Thomsen

’Hjemmeholdet vinder uden kamp, ’Udeholdet taberdømt’ eller endnu værre ’Klubben har trukket sit hold fra turneringen’ er faste meldinger, hvis man klikker sig ind på dbu.jylland.dk for at nærlæse resultaterne en tilfældig fodbolddag i højsæsonen.

Selv når det gælder både lokale klubber og rækker, hvor man på forhånd ville have afvist, at det var sådan.

Men er landets klart største og mest historiske idrætsgren i krise målt på antal hold og medlemmer i disse år?

Den officielle medlemsstatistik fra DBU fortæller, at det ikke er tilfældet.

I 2021 var der således 344.678 registrerede fodboldspillere i Danmark fordelt på 1.577 klubber. Kønsfordelingen var 274.825 herrespillere og 69.853 kvindespillere.

Går man endnu længere ned i tallene, var fordelingen således:

  • 205.601 var under 19 år
  • 45.522 var mellem 19 og 24 år
  • 93.555 var over 24 år

Medlemstallet for 2021 er det højeste siden 2012, hvor der var 356.754 registrerede spillere her til lands.

Den seneste DIF-DGI medlemsstatstik for antallet af fodboldspillere på Djursland fordelt på klubber fortæller historien om, at nogle klubber holder skansen og mere til flot, mens tidligere traditionsklubber i både Norddjurs og Syddjurs kæmper for deres eksistens. Enkelte i bunden har helt kastet handsken.


Det lokale plan

På Djursland var der 2.048 registrerede fodboldspillere i Syddjurs og 1.931 i Norddjurs i 2021, ifølge DIF-DGIs medlemsstatistik.

De tilsvarende tal i årene 2020, 2019, 2018 og 2012 så således ud:

  • 2020: 1.837 (Syddjurs) - 1.966 (Norddjurs)
  • 2019: 2.150 (Syddjurs) - 1.990 (Norddjurs)
  • 2018: 2.100 (Syddjurs) - 1.999 (Norddjurs)
  • 2012: 2.769 (Syddjurs) - 2.165 (Norddjurs)

Fordelingen på aldersklasser i 2021:

  • Under 19 år: 1.476 (Syddjurs) - 1.122 (Norddjurs)
  • 19-24 år: 227 (Syddjurs) - 284 (Norddjurs)
  • Over 24 år: 345 (Syddjurs) - 525 (Norddjurs)

Nu skal man generelt være forsigtig med at tolke på statistisk, men det er uafviseligt, at antallet er fodboldspillere på Djursland har været for nedadgående i en årrække. Særligt Syddjurs har mærket en medlemstilbagegang trods en markant befolkningstilvækst i særligt den vestlige del af kommunen.

Det er dog vækstbyer i Syddjurs, som Hornslet, Rønde - med et stort opland - og Ryomgård, der topper, mens går man længere mod øst, har flere klubber det svært.

Der er dog grund til forsigtig optimisme i Syddjurs, fordi væksten i antallet af børnefamilier nu slår igennem hos de yngste fodboldspillere. Det afspejler sig i den tendens, man aner i 2021 med 354 flere ungdomsspillere i Syddjurs sammenlignet med nabokommunen.

Hver eneste udtrækning er naturligvis ærgerlig – for klubben og for os, for vi er ærekære i forhold til vores turneringer, men vores tal viser, at tendensen med udtrækninger har været meget stabil gennem de seneste år – ca. 7 procent eller lige derunder i vores 11-mands senior- og ungdomsrækker.

Ole Frandsen, Turneringschef DBU Jylland

Oplever stabilitet

En, der har fulgt breddefodbolden i Jylland i en årrække, er Ole Frandsen, Turneringschef ved DBU Jylland.

Kan han nikke ja til historien om lokalfodboldens krise med hold, der udebliver (med eller uden afbud) fra kampe eller simpelthen trækker hold fra turneringen?

»Hver eneste udtrækning er naturligvis ærgerlig – for klubben og for os, for vi er ærekære i forhold til vores turneringer, men vores tal viser, at tendensen med udtrækninger har været meget stabil gennem de seneste år – ca. 7 procent eller lige derunder i vores 11-mands senior- og ungdomsrækker.«

»Samtidig har vi en eftertilmelding på ca. 2 procent. Dette tal har også været meget stabilt. Kampe, der ikke spilles varierer meget, men tendensen er ikke overraskende, at jo længere man kommer ned i rækkerne, jo større er ’udeblivelesesprocenten’.«

- Hvor meget fylder temaet hos DBU Jylland?

»Kvaliteten i turneringerne, herunder omfanget af udtrækninger, er noget, der altid har meget stor fokus i DBU Jylland. Både i vores fagudvalg og i turneringsadministrationen. Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan optimere vores turneringstilbud eller hvordan vi kan give klubberne de bedst mulige vilkår for at kunne stille hold – bl.a. via stor fleksibilitet i reglerne, f.eks. at kunne spille to kampe på en weekend og lignende.«

- Hvad er løsningen set fra jeres stol? Hvis der er nogen?

»Frafaldet af spillere i den enkelte klub er naturligvis noget, som vi har rigtig megen fokus på gennem vores klubrådgivere m.v. Der kan selvfølgelig være mange forhold, der spiller ind. Også f.eks. den demografiske udvikling, hvis der sker en fraflytning fra et område. Men netop de små fodboldklubbers vilkår er et indsatsområde for vores regioner i den kommende tid.«

»I forhold til det rent turneringsmæssige er der gennem årene bl.a. blevet indført midtvejsombrydninger i flere rækker. Det har den positive konsekvens, at der i midt en halvårssæson kan reguleres på de puljer, hvor hold har trukket sig. Dermed kan vi genetablere balancen i turneringsafviklingen og undgå runder, hvor hold er oversiddere. Vi kigger også hele tiden på, hvordan reglerne er for at kunne stille hold, og der er i dag mange fleksibilitetsmuligheder for at flytte rundt på spillere.«

Frafald i teenageårene

- Når der kun er få U17 og U19 hold i drengerækkerne, som vi oplever det på Djursland, er fødekæden truet alvorligt til seniorafdelingerne. Når der forsvinder en generation i den ene ende hos de 33-34 årige, så kommer der ikke en ny generation af mange 18-19 årige ind i den modsatte ende?

»Teenagefodbolden er udfordret og har været det i mange år i forhold til frafald m.v. Det er ikke kun et vilkår, som fodbolden lider under, men det er naturligvis noget, som vi har fokus på. Lige nu har vi stor fokus på børnefodbolden med en helt ny DBU-strategi på børneområdet – herunder, at alle børn har krav på et godt fodboldtilbud, og det kan forhåbentlig være med til at øge mængden af spillere på den lange bane – også når børnene bliver ungdom og senior.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.