Dansk EM-sejr i Belgien: Jensen og Schandorff vandt på Spa-Francorchamps

Mikkel Jensen og Frederik Schandorff kørte søndag deres Ferrari over målstregen som vindere af European Le Mans Series på Spa-Francorchamps.

Artiklens øverste billede
Holdet fik en klassesejr og er rykket frem til en andenplads i det samlede mesterskab. Sidste afdeling afvikles 14.-16. oktober. Pressefoto

Det var en suveræn triumf, da Mikkel Jensen søndag eftermiddag krydsede målstregen på Spa-Francorchamps og sikrede Car Guy Kessel Racing en klassesejr i European Le Mans Series. Inden da havde teamkammeraterne Frederik Schandorff fra Essig ved Feldballe og amerikanske Conrad Grünewald kørt et stærkt ræs, og mens Grünewald denne weekend agerede stand-in for teamets faste tredje kører, japanske Takeshi Kimura, rykker de to danskere op på en andenplads i det prestigefyldte europæiske langdistancemesterskab.

Det var også Conrad Grünewald, som startede løbet fra en pole position, og mens han fra begyndelsen lagde stor afstand til resten af feltet på den våde bane, var det tæt på at ende fatalt efter en snurretur på den lynhurtige og berygtede Eau Rouge, hvor en konkurrent ovenikøbet var tæt på at ramme den gule Car Guy Kessel Racing-Ferrari. Takket være en formidabel indsats af såvel Grünewald som Schandorff og Jensen, lykkedes det imidlertid trekløveret at indhente feltet, generobre føringen og sikre Car Guy-teamets første sejr i European Le Mans Series, fremgår det af en pressemeddelelse fra teamet.

Tak til hele holdet

»Fantastisk weekend med den bedste afslutning! Vi vidste, at vi med vores stærke lineup ville have en god mulighed for at slutte med et godt resultat. Vi er enormt glade og stolte over at have sikret teamet sin første ELMS-sejr, og så endda på Spa, som jo er et sted, alle teams gerne vil sejre. Kæmpe tak til hele holdet og særlig tak til vores faste teamkammerat, Takeshi Kimura, som er årsagen til, at vi er her denne weekend,« lød det det fra Mikkel Jensen på sejrspodiet.

Mikkel Jensen har især god grund til at være stolt, da det under præmieoverrækkelsen blev oplyst, at danskeren er den første kører i mesterskabets historie til at vinde løb i alle kategorier. Mikkel Jensen har siden sin debut i European Le Mans Series i 2017 nemlig sikret løbssejre i LMP3-, LMP2- og nu også GTE-klassen.

Ligger nr. 2 i mesterskabet

»Vi kan ikke være mere tilfredse! Fedt ræs fra start til slut. Conrad (Grünewald, red.) gjorde det sublimt som stand-in for Kimura, også selv om vi fik en mindre overraskelse undervejs. Heldigvis mistede vi kun nogle positioner og ikke hele bilen. Vi rykker frem til en andenplads i mesterskabet og har nu en rigtig god chance for at slutte sæsonen på mesterskabspodiet og sikre teamet en billet til 24-timersløbet på Le Mans. Men vi har også mulighed for at tage den endnu højere og vinde titlen, så det bliver en spændende finale. Stor tak til Takeshi Kimura for at gøre det muligt for os at stille til start denne weekend,« lød det fra Frederik Schandorff.

Med weekendens sejr på Spa-Francorchamps holder Mikkel Jensen og Frederik Schandorff en andenplads i mesterskabet med ni point til de førende. Med 25 point at køre om i hvert løb er der således lagt ovnen til en brag af en finale, når sjette og sidste afdeling af European Le Mans Series afvikles på portugisiske Portimao den 14.-16. oktober.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.