TRIF klar til Nordens Paris FC om oprykning til Serie 2

I weekenden spiller en række lokale klubber årets sidste kamp. For samtliges vedkommende er der tale om finaler, hvor resultatet i høj grad vil være definerende for sæsonens anstrengelser på den grønne plæne.

Artiklens øverste billede
Peter Friis Jensen skal forsvare rammen hos AH 2012, når Vivild kommer på besøg på Hørning Stadion. Foto_ Jens Dresling

I weekenden slutter serierækkerne fodboldåret med en række såkaldte playoffkampe, hvor vinderen efter opgøret vil kunne juble og feste i en sjov tredje halvleg, der ikke kommer til at gå stille af.

Mens taberne modsat er henvist til at sluge en taberøl.

Fire lokale klubber skal i ilden.

På Nørager Stadion skal hjemmeholdet (Serie 1) møde FC Aarhus Syd (Serie 2) klokken 13.

Nørager sluttede i dødens spor, 6. pladsen, i Serie 1, der er lig med en playoffkamp, mod en ’to’er’ fra Serie 2. Det er så blevet FC Aarhus Syd.

Sidstnævnte besejrede i sidste weekend NB 93 Aarhus, ligeledes to’er i Serie 2, med 10-9 efter straffesparkskonkurrence. Den ordinære dyst sluttede 3-3 efter, at FC Aarhus Syd havde været foran 2-0 og bagud 2-3 før det lykkedes Frederik Møller Nielsen at udligne til 3-3 ti minutter før tid og sikre en afgørelse fra 11-meter pletten.

Bag navnet FC Aarhus Syd gemmer sig klubberne BMI (Beder-Malling IF) Fodbold og TMG (Testrup-Mårslet) Fodbold.

De to klubbers bestyrelse besluttede tidligere på året at etablere et samarbejde efter sommerferien på seniorsiden tilsvarende det samarbejde de to klubber har haft inden for ungdomsfodbold (U13-U19) i en årrække.

Christoffer Schwert er træner for førsteholdet i Serie 2. Han har en fortid i flere aarhusianske klubber.

En sæson mere i Serie 2?

Hornslet sluttede som Nørager i dødens spor, 6. pladsen, men i Serie 2.

Hornslet skal for at forblive i Serie 2 besejre Aabyhøj 2 hjemme på kunstgræsbanen i Hornslet. Opgøret er programsat til lørdag kl. 13.

Aabyhøj 2 sluttede på en relativ sikker andenplads i sin Serie 3 række, og vandt i sidste weekend over Aarhus Fremad, ligeledes to’er i Serie 3, med 6-5 efter omkamp og straffesparkskonkurrence.

Den ordinære kamp sluttede 2-2.

Aabyhøj 2 er klubbens tredjehold.

Simon Damborg (i hvidt) og Hornslet møder hjemme Aabyhøj 2 i en afgørende playoffkamp om retten til at spille Serie 2 efter nytår. Foto: Lars Norman Thomsen


Vivild mod Friis

Vivilds bedste hold er allerede rykket direkte op i Serie 1, og måske følger klubbens andethold trop med en oprykning til Serie 3.

Det bliver afgjort lørdag klokken 13 på Hørning Stadion, hvor hjemmeholdet AH 2012 med den tidligere superligamålmand Peter Friis Jensen i rammen tager imod.

AH 2012 sluttede i dødens spor, 6. pladsen, i Serie 3 efter en imponerende slutspurt med fire sejre ud af fire mulige i de sidste spillerunder.

Vivild sluttede to’er i Serie 4 og vandt i sidste weekend to’er finalen mod VH Fodbold hjemme på Langhøj Idrætscenter med 3-1 på mål af den spillende assistenttræner Kasper Pedersen, tilbagevendte Peter Ungstrup og veteranen Jimmi Hansen. Alle tre med mange førsteholdskampe for Vivild på cv’et.


Frank Ole Enevoldsen, ny cheftræner i Vivild IF fra årsskiftet, vil sandsynligvis kigge med fra tilskuerrækkerne på Hørning Stadion til lørdagens playoffkamp. Foto: Lars Norman Thomsen

TRIF mod Paris

TRIF, der sluttede på en flot andenplads i Serie 3 i samme pulje, hvor AH 2012 blev to’er, vandt i sidste weekend ude over Randers Freja, ligeledes to’er i Serie 3.

TRIFs goalgetter Mathias Haulrik kan være med til at sparke sin klub i Serie 2 lørdag eftermiddag mod Nordens Paris FC på Selektro Stadium i Aalborg. Arkivfoto


TRIF hev en 3-2 sejr i land på bl.a. to scoringer af Mathias Haulrik, normalt fast førsteholdsspiller (Jyllandsserien) hos TRIF. Haulrik har i forbindelse med sit lærerstudie imidlertid været optaget af en studierejse på det seneste og derfor ikke aktuel for førsteholdet. Det kan andetholdet så passende nyde godt af.

Skal TRIF rykke op i Serie 2, kræver det en sejr lørdag på Selektro Stadium i Aalborg mod Nordens Paris FC.

Bag det yderste eksotiske navn gemmer der sig en relativ nydannet Aalborgklub.

Nordens Paris FC er startet af den professionelle fodboldspiller Lucas Andersen, nuværende AaB spiller, men tidligere Ajax Amsterdam og flere andre udenlandske klubber plus enkelte landskampe.

Klubben blev stiftet i 2016, og startede med blot et herrehold, men er siden ekspandereret til 10 hold på nuværende tidspunkt.

Nordens Paris FC sluttede egentlig syv’er i sin Serie 2 række, men holdets pointantal, 16, var så fint, at det gav plads til playoff, da turneringsplanlæggerne skulle have regnestykket til at gå op for de sidste og afgørende kampe.

Vinderen af lørdagens opgør spiller i Serie 2 næste år, Taberen spiller Serie 3.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.