Mælketænderne bedst i sikker sejr til Nørre Djurs HK

Nørre Djurs HK kom alene i spidsen for 2. division ved at besejre Bjerringbro IF med 26-21 på udebane. De unge Victor N. Saarup og Mikkel Mathiesen Scaglione scorede hver fem mål.

Artiklens øverste billede
Den unge bagspiller Victor N. Saarup har grebet chancen på Nørre Djurs HK’s hold i 2. division. Han scorer mange mål, trækker straffekast og dækker godt op i forsvaret. Han scorede fem mål i kampen mod Bjerringbro IF og blev topscorer sammen med Mikkel Mathiesen Scaglione. Foto: Mikkel Weje Nielsen, PhotoCare Grenaa 

Nørre Djurs HK banede vejen for det helt store topopgør mod Stoholm IF søndag 22. januar i ‘Hulen’ i Glesborg, da holdet torsdag aften på udebane vandt sikkert og uden problemer med 26-21 over Bjerringbro IF efter 12-8 ved pausen. Da rivalerne fra Stoholm IF derefter fredag aften tabte med 22-19 til Mors-Thy Håndbold på hjemmebane, kom Nørre Djurs HK for første gang i denne sæson alene i spidsen af 2. division på den førsteplads, som giver oprykning til den landsdækkende 1. division - klubbens erklærede mål i denne sæson.

»Vi spillede en fin kamp mod Bjerringbro IF. Vi havde godt styr på kampen og var ikke på noget tidspunkt i fare for at miste grebet,« siger cheftræner Jesper Johnsen efter sejren over Bjerringbro IF. Der var aldrig den store spænding i kampen, for Nørre Djurs HK kom hurtigt foran med 4-5 mål og holdet denne føring gennem hele kampen. 

»Det var ikke en selvfølge at hente en sejr, for Bjerringbro IF har fået alle sine point på hjemmebane i denne sæson. Holdet havde ingen ligaspillere med, men havde toneangivende spillere som de rutinerede tvillinger Sonny og Johnny Landberg og Casper Maier Rasmussen tilbage på holdet. Vi dækkede også i denne kamp op på et højt niveau og holdt Bjerringbro IF fra fadet. Til gengæld lavede vi for mange fejl i vores kontrafase. Vi kastede for meget væk, og den del af spillet skal vi blive skarpere til. Men jeg er godt tilfreds med vores afslutninger. Vi brændte ikke mange skud og havde en scoringsprocent på 72, og det er godkendt,« siger Jesper Johnsen.

 

Har grebet chancen

Nørre Djurs HK tog til Bjerringbro med en komplet trup, men det var tanken at skåne fløjspilleren Martin Frandsen, som er på vej tilbage efter en lyskenskade, og i stedet give spilletid på højre fløj til Kasper Schmidt Jørgensen, som var banens bedste og topscorer i søndagens 21-20 sejr over Tvis. Men også ‘King Kasper’ havde mærket et riv i lysken til den seneste træning.

»Vi lod både Martin Frandsen og Kasper Schmidt Jørgensen varme op, men Kasper følte sig ikke klar på grund af sin lyskenskade. Så måtte Martin på banen, og heldigvis var han fit for fight og scorede tre mål,« fortæller Jesper Johnsen.

Også playmakeren Mike Paulsen fortsætter sin fremgang efter sit lægbensbrud og fik en del tid i angrebsspillet.

»Mike er tilbage på holdet. Han spillede i hvertfald så meget, at han nåede at blive træt,« bemærker Jesper Johnsen. Han fremhæver de to unge spillere, bagspilleren Victor N. Saarup og fløjspilleren Mikkel Mathiesen Scaglione.

»De spillede begge en rigtig god kamp. Mikkel scorede fem mål og brændte en enkelt, og han havde også godt styr på forsvarsarbejdet. Victor spillede igen en rigtig god kamp som venstre back og playmaker. Han har virkelig grebet chancen efter at han blev rykket op på 2. divisionsholdet og scorer mange mål på få forsøg. Han har scoret 4-5-6 mål i sine kampe og trækker også straffekast, samtidig med at han dækker godt op,« siger Jesper Johnsen.

 

Dygtig ung målmand

Også målmand Kevin Fisker er tilbage efter en langvarig skade, men står foreløbig i skyggen af den unge målmand Casper Hebsgaard Mortensen.

»Casper stod forrygende i 1. halvleg med en redningsprocent på 52. Han startede også i 2. halvleg, men fik så et udfald, så Kevin tog over fra det 41. minut og fik værdifulde minutter på banen. Han tog ikke det helt store, men reddede et straffekast,« siger Jesper Johnsen.

Med sejren er der lagt op til et bråvallaslag mod Stoholm IF søndag 22. januar kl. 13.45.

»Jeg håber, at hallen bliver bugnende fuld, så Stoholm IF kan mærke de er kommet til Nørre Djurs. Jeg ved ikke, om det bliver kønt, men spændende bliver det,« slutter Jesper Johnsen.

Nørre Djurs IF ligger nr. et i tabellen med 22 point efter 13 kampe foran Elitesport Vendsyssel med 21 point og Stoholm IF med 20 point. 

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.