Djurslands Bank med til at finansiere driften af den første virkelige håndboldarena i Syddjurs

Rønde Idrætscenter og Djurslands Bank har indgået stor og økonomisk givtig sponsorkontrakt med en rækkevidde på syv år.

Artiklens øverste billede
Forrest bestyrelsesformand Mogens Horne-Mortensen, RIC, og Erhvervsdirektør Ronnie Kristensen, Djurslands Bank med checken uden beløb, men bare rolig, det er sekscifret. De øvrige er fra v.: Peter Møller, Djurslands Bank, centerleder Per Kragh, RIC, Henrik Qvist RICs bestyrelse, Erling Mikkelsen, RICs bestyrelse og  Pia Kusk Tietzel., Djurslands Bank. Foto: Lars Norman Thomsen

Velkommen til Djurslands Bank Arena i Rønde Idrætscenter.

Repræsentanter fra Djurslands Bank mødtes forleden med repræsentanter fra den selvejende institution Rønde Idrætscenters bestyrelse og centerleder Per Kragh for at besegle en sponsoraftale.

Rønde Idrætscenter og Djurslands Bank har indgået en økonomisk givtig sponsorkontrakt med en rækkevidde på syv år. Parterne ønsker ikke at sætte tal på, men igen tvivl om, at den er i den tunge ende rent ciffermæssigt. Læs sekscifret.

»Djursland Bank støtter gerne lokalsporten, og det har vi altid gjort. Vi synes, udbygningen af Rønde Idrætscenter er så spændende, at det var oplagt for os at indgå en aftale,« siger Erhvervsdirektør Ronnie Kristensen, Djurslands Bank.

Han repræsenterede banken sammen med Peter Møller, Områdedirektør på Djursland, og Erhvervskundechef Pia Kusk Tietzel.

Alle tre med dybe rødder i lokalsporten. Ronnie Kristensen i Helsted Fremad, Peter Møller i Vivild og Pia Kusk Tietzel i Ørsted.

Peter Møller var i de unge år kendt som en særdeles farlig målræv på de lokale baner, og han nåede både forbi Randers Freja og fik kampe på datidens danske juniorlandshold.

Mekka for håndbolden

Den nye arena i Rønde Idrætscenter, som bliver et mekka for håndbolden, også på topniveau, hedder fremover Djurslands Bank Arena - Rønde Idrætscenter.

»Vi mangler fortsat at få opstillet den planlagte siddetribune på den ene langside, men den kommer på et tidspunkt,« lover centerleder Per Kragh.

På begge langsider i hallen er der godt med plads, men kun den ene langside bliver begunstiget med en siddetribune med plads til 300 tilskuere. Alt i alt bliver der plads til 700 tilskuere i arenaen.

I den del af den nye hal, der vender op mod Rønde By, har TeamGym Djurs, som nu er en del af TRIF Gymnastik fået optimale betingelser til at dyrke deres sportsgren med springgraven som det naturlige fikspunkt.

Fin start

Den nye hal plus den nye padelhal med to indendørsbaner blev taget i brug i august 2022.

Bestyrelsesformand i Rønde Idrætscenter, Mogens Horne-Mortensen, er godt tilfreds med det første halve år.

Rønde Idrætscenters bestyrelse er ved at lægge sidste hånd på regnskabet for 2022, der ifølge bestyrelsesformanden ender ud i et overskud på cirka 800.000 kr.

»I første halvdel af 2022 så det ikke alt for godt ud med at udleje faciliteterne, men det rettede sig, og vi er også gået ind i 2023 med god optimisme,« siger Mogens Horne-Mortensen.

Centerleder Per Kragh glæder sig over, at padelhallen indtil nu har vist sig at være en god investering.

»Vi fastholder, at det er Rønde Idrætscenter, der lejer banerne ud. I 2022 er det gået ovenud godt. Folk booker banerne langt mere end forventet, og padelhallen har leveret dobbelt så meget til økonomien i forhold til vores budget,« siger Per Kragh.

Det oprindelige budget lød på i omegnen af 25 mio. kroner. Når det blev cirka seks mio. kr. dyrere skyldes det prisstigninger og tilkøb.

Lige godt 31 mio. kroner

Regnskabet for det samlede nybyggeri, der også omfatter flere undervisningslokaler til Viden Djurs, lander på godt og vel 31 mio. kroner incl. moms.

Hertil har Syddjurs Kommune bidraget med en tredjedel til finansieringen, 10,6 mio. kroner. 

RIC har selv hentet små tre millioner kroner op fra kassen, mens restsummen er finansieret af Djurslands Bank, DLR (Dansk Landbrugs Realkreditfond) og Vækstfonden. 

»Det oprindelige budget lød på i omegnen af 25 mio. kroner. Når det blev cirka seks mio. kr. dyrere skyldes det prisstigninger og tilkøb,« siger Per Kragh.

Rønde Idrætscenter omsætter lige nu for over 10 mio. kroner på årsbasis. Et beløb man forventer at øge med en million. Så hænger det økonomiske regnestykke sammen

»Der skal hænges i, selvfølgelig skal der det. Ordrebogen med kurser, møder og fester ser fin ud allerede. Omsætningen i vores café er stigende, vi lavede 3.5 mio. sidste år, og så betyder vores lejeaftale med Viden Djurs plus selvfølgelig foreningslivet meget. Jeg forventer også, at vi grundet vores nu mange flere kvadratmeter får et øget driftstilskud fra Syddjurs Kommune i henhold til Syddjursmodellen,« siger Per Kragh, der anslår tilskuddet til at være i størrelsesordenen 3,7-3,8 mio. kroner.

»Jeg har rykket kommunen for svar og forventer at høre noget snarest.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.