Syddjurs Kommune sender millioner efter de selvejende idrætshaller
Det kommunale tilskud til de ti selvejende haller i Syddjurs fordeles efter Syddjursmodellen, der som udgangspunkt stiller idrætshallerne lige og belønner dem økonomisk efter aktivitetsniveauet.
SyddjursModellen danner grundlag for tildeling af tilskud til kommunens selvejende idrætshaller. Dem er der ti af i Syddjurs Kommune.
Kun Kolind+ er en kommunal hal, mens Thorsager Hallen hører under det kommunale Thorsager Børnehus.
Fritidskonsulent Søren Trangbæk, Syddjurs Kommune, har på baggrund af indberetninger om det forventede forbrug af haltimer fra hver af de ti haller fordelt de kommunale penge, som der politisk er stillet til rådighed.
Tilskuddet for 2022 er ikke reguleret endnu, så beløbene er vejledende
Kan variere
Det kommunale tilskud til de selvejende haller udbetales som et aconto-beløb ud fra hallernes bedste bud på antal aktivitetstimer ved årets start, hvorefter der efterreguleres op eller ned, når kommunen kender det endelige aktivitetstimetal, når året er slut.
Søren Trangbæk understreger, at de tilskud for 2023, som er meldt ud til hallerne, netop er beregnet ud fra forventede timer.
»Tilskuddet for 2022 er ikke reguleret endnu, så beløbene er vejledende,« understreger fritidskonsulenten.
Sådan fungerer modellen
Syddjurs Modellen har som grundidé, at samtlige selvejende idrætshaller skal have de samme muligheder og forudsætninger at fungere på.
Modellen indeholder dels faste tilskud, i form af:
- Arealtilskud (kr/m² for godkendte lokaler)
- Skole grundtilskud (kr/hal til skolebrug)
- Omklædningstilskud (fast beløb hvis hallen stiller omklædning til rådighed for fodboldklubber)
Dels variable tilskud i form af:
- Skoletimer (kr/time - kan variere fra år til år)
- Aktivitetstimer (kr/time)
- Gebyr (kr/time)
Slut med særtilskud
Modellen er et barn af kommunesammenlægningen i 2007 og blev født i kølvandet på denne. Ved kommunesammenlægningen var hovedparten af hallerne endnu kommunale, men driften var forskellig i de fire sammenlægningskommuner.
Indtil nu har det været sådan, at Molshallen har fået et fast årligt tilskud på 1.180.000 kr., indtil Molsværket, der forbinder Mols Hallen med Molsskolen, står klar til brug. Det forventes at ske pr. 1. august i år.
Ebeltoft Idrætscenter har fået et forhøjet tilskud, som løbende er blevet aftrappet.
Da Syddjursmodellen blev revideret i 2018 blev der her besluttet at yde et ekstra tilskud til Ebeltoft Idrætscenter på 15 procent af det udregnede tilskud for at undgå stort fald i tilskud (kaldet EBIC-faktoren).
Det blev også besluttet, at EBIC-faktoren skulle udfases over fem år startende i 2019 med 3 procent pr. år, så den i 2019 var 12 procent, 2020 9 procent, 2021 6 procent og 2022 3 procent for så at være på niveau - gå i nul - i 2023.
Conventus spilfordeler
De selvejende idrætshaller fungerer som selvstændige driftsorganisationer med egen bestyrelse og uafhængigt af foreningen i den pågældende by. Hornslet Hallen fungerer uafhængigt af Hornslet IF og de øvrige foreninger i byen, det samme med Mørke Idrætscenter, Rønde Idrætscenter osv.
Kun en enkelt hal kører efter en model, hvor det er idrætsforeningen som er driftsansvarlig. Det er Midtdjurshallen, hvor IF Midtdjurs Hovedafdeling står for driften.
Midtdjurshallen får dog også en selvstændig driftsorganisation som de andre haller. Det er nemlig politisk besluttet allerede i 2021 i det gamle PUK-udvalg, »at udvalget ønsker, at der snarest muligt og senest efter anlæggets (ny tilbygning til klubhus, red.) opførelse skabes en særskilt og driftssikker organisation adskilt fra idrætsforeningen med det sigte at skabe overskuelig økonomi omkring det samlede center.«
Samspillet mellem foreningerne og hallerne er uanset organisationsmodel naturligvis tæt.
De timer, som eksempelvis en fodbold-, håndbold- eller badmintonafdeling forbruger af haltimer, føres der regnskab med i styresystemet Conventus.
Bookingerne lægges i Conventus, enten af foreningen selv, eller af halinspektøren/centerlederen.
Hvert kvartal trækker kommunen en statistik over bookinger og opkræver herefter idrætsforeningerne gebyr for bookede timer.
Svært at snyde
Adresseavisen har tidligere bedt Syddjurs Kommune om at forholde sig til, om det ikke er muligt at ’snyde på vægten’, når det handler om at indberette antallet af forbrugte timer hos den enkelte hal? Altså tilkomme flere kommunale kroner end der er belæg for? Det var der røster fremme om for et år siden.
Til det svarede Syddjurs Kommune dengang meget afvisende:
»Bookingerne i Conventus danner grundlag for gebyropkrævningen. Foreningerne (Mørke IF, IF Midtdjurs eller TRIF f.eks., red.) modtager hvert kvartal en faktura, hvor det fremgår, hvor mange timer de er blevet opkrævet for.
Hvis foreningerne bliver opkrævet for et for højt antal forbrugte timer, vil det medføre, at foreningerne (f.eks. en fodboldafdeling, red.) skal betale et højere gebyr.
Hvis foreningerne har opgivet et for lavt antal forbrugte timer, vil det medføre, at hallerne mister indtægter. Denne mekanisme modvirker, at der bliver snydt med antallet af forbrugte timer.«
Netop det forhold plus, at der er vandtætte skodder mellem hver enkelt idrætsforenings hovedbestyrelse, og den bestyrelse som driver den enkelte hal, sikrer således, at det er umuligt at ’snyde på vægten’ uden at snyde sig selv.